Den strand dér.....

De fleste ved, at jeg har en yndlingsstrand. 

Det tager blot 5 min i bil at komme derhen. Stranden ligger godt skjult bag en rasteplads og bliver kun brugt af de lokale. Det er sjældent, jeg møder nogen på mine ture. 

Allerede når jeg stiger ud af bilen, kan jeg høre vandets klukken - eller brusen, hvis det blæser godt. Lige igennem lidt træer, og så står jeg på stranden - jeg går helst til højre...jeg ved ikke hvorfor - der er pænest, stranden bugter mere, der er flest søpindsvin eller hvad grunden nu er. 

Oftest har jeg mål om at finde et vist antal søpindsvin - "vores" strand er en GAVEBOD hvad angår forstenede søpindsvin - et par hundrede har vi da fundet. Og man KAN altså ikke tage hjem uden at have fundet mindst et søpindsvin - sådan er reglen ;-)

Jeg bruger stranden året rundt til forskellige ting - motion, hundeluftning, afslapning, afstresning, udflugt med familien og som overspringshandling. Jeg er, som så mange andre mennesker, draget af havet, og jeg kan mærke, at det betyder mere og mere jo ældre, jeg bliver. Jeg kan slet ikke forestille mig at bo et sted, hvor jeg ikke kan nå en strand indenfor 5-10 min.

Jeg har det efter min far, tror jeg - han skal også have havet tæt på sig...sådan har han haft hele livet.  

Det er muligt, at jeg aldrig får et hus med adgang til egen strand - mindre kan også gøre det. For mig er det luksus, at kunne gå alene eller med familien på en strand, som vi føler er vores helt egen. Og er lommerne fyldt med forstenede søpindsvin, kan jeg vist ikke bede om mere.....

Så sandt, som det er sagt....

“Også den dårligste bog har sin gode side: den sidste”

– John Osborne

Hvem elsker ikke et godt bogudsalg?

I dag har jeg været på et spontant bogudsalg. Jeg er før kommet hjem mere end én bærepose, når den lokale boghandel holder udsalg. Man må godt flotte sig, når tilbuddet lyder: Fyld posen for 100.-kr.

                                        
Oftest ender jeg med krimier. Jeg har læst krimier hele mit liv. Da klassekammeraterne samlede på De 5-bøgerne, samlede jeg på Hanne-bøgerne. Hanne-bøgerne var skrevet af Britta Munk, som jeg senere har fundet ud af var et pseudonym for Bengt Janus Nielsen, som under et andet pseudonym skrev Kim-bøgerne (unyttig info - men nogle gange går det nørderi i den;-)

- Jeg husker tydeligt, at jeg valgte Hanne-bøgerne, fordi jeg ikke ville læse det samme som de andre....Men jeg E L S K E D E de bøger! Jeg læste dem mange gange og kan i dag stadig huske handlingen i mange af dem. Senere læste jeg alle de Agatha Christie bøger, jeg kunne komme i nærheden af. 

Kun én gang har jeg læst en bog, der levede op til indlæggets overskrift: “Også den dårligste bog har sin gode side: den sidste”. Det var én af de mange krimier, jeg havde købt på bogudsalg. Jeg havde den med på ferie i sommer - desværre den eneste bog, jeg havde med...jeg skippede hele kapitler, fordi det var gentagelse på gentagelse, og hele plottet blev udvandet før det blev afsløret. Den var så dårlig, at jeg satte den ind mellem de spanske bøger, der stod på en hylde i det hus, vi boede i. :-D

Ikke om jeg gad bruge kuffertplads på den hjem.

Hvis ikke jeg køber krimier, så er det oftest biografier, jeg lægger i kurven. Jeg læser så mange skønlitterære tekster i mit arbejde, at det ikke afslapning for mig at læse dem. Jeg analyserer automatisk - sproget, miljøet, fortæller osv...Faktisk liiidt træls med sådan en erhvervsskade....

De bøger, jeg købte i dag, stikker lidt i tre retninger: 

Biografi med Thomas Helmig - lyden af min ungdom og mit helt store ungdomsidol.

Berlin-guide...ja, der har jeg jo været ret mange gange, men jeg trænger til at opleve noget nyt, når jeg skal afsted igen. Denne guide ser anderledes ud, så den glæder jeg mig til at dykke ned i.

Motivation - så er vi fremme ved i dag og kigger ind i fremtiden. Motivere er det, jeg gør hver dag - eller i hvert fald prøver på det. Jeg synes, det (sammen med relationsarbejde og coaching) er et rigtig interessant emne - og jeg dykker automatisk ned i det, så snart jeg får muligheden for det.

Men inden jeg kaster mig over bøgerne, så har jeg dog lige en bunke terminsprøver, der skal rettes...  - så nu må det snart godt blive weekend.

   

A trip down memory lane

Et nyt år kan jo betyde en ny begyndelse - hvis man har brug for det. For mit vedkommende betød det et tilbageblik på mine 10 dejlige år på min folkeskole - Vejlby Skole.

Med en tidligere klassekammerat havde jeg arrangeret vores 29-års jubilæumsfest på en café i Århus.
Vores skønne klasselærerinde gennem alle 10 år blev hentet i sit hjem og kørt ind til caféen.

Hun var så sød. Hun tog noter, når vi fortalte om vores respektive liv. Det var præcis, som at se hende sidde ved katederet i klasseværelset.

Hun havde fået sin søn til at køre ind til caféen med vores store dagbog, som hun begyndte på 1. skoledag i 1980. Dagbogen er endnu ikke afsluttet - vi skriver i den hver gang vi mødes - at bladre i den er et fantastisk kig tilbage på vores fælles barndom. Og lidt pudsigt fortalte hun, at den ligger under hendes seng til daglig :-)

Vi havde en fantastisk aften. Så fantastisk, at vi har besluttet, at vi gør det igen næste år, hvor vi kan fejre 30 års jubilæum.

Da jeg sagde farvel til min lærerinde, sagde hun: "Farvel, kollega" - lige dér blev jeg helt vildt stolt! Hun er mit helt store forbillede - og det fik jeg heldigvis fortalt hende den aften.

Proud mom alert!

Så er I advaret 😉

Se lige hvad jeg fik af Nana i går. En hjemmelavet adventskalender.

Tænk, at hun gider at udtænke og bygge sådan en kalender. Tænk, at hun synes, jeg skulle have sådan én. Hvor er jeg heldig.

Hun har brugt et par uger på at lave den.
Hun har klippet, samlet, limet...og er startet forfra, når det ikke fungerede.

I dag skal jeg åbne første låge. Sammen med Nana. Det betyder ikke så meget, hvad der er i - kalenderen i sig selv er den største gave ❤

1. december

Så ramte vi 1. december! Som nævnt i et tidligere opslag, har jeg købt en pakkekalender til mig selv, mens planen var, at børnene skulle have adventspakker. Men...jeg kunne ikke lige leve med, at jeg skulle pakke en gave op hver dag, mens børnene skulle vente til søndagen. Så jeg tømte en "Normal" en eftermiddag og supplerede med diverse juleslikposer og lidt skrabelodder. Nogle gaver er ens, andre ikke - der er trods alt forskel på en 14-årig og en 11-årig. 

Børnene vidste ikke, at de skulle have en pakkekalender. Så da de stod op fredag morgen, stod de op til et juledækket bord og en stor kasse med gaver til hver. Faktisk gik der lidt tid inden de opdagede gaverne - normalt dækker jeg ikke et julebord d. 1. dec., så det faldt først i øjnene. 

Ohhh, glæden ved at give! Det gav mig den største glæde at se udtrykkene i deres ansigter. 

Og det har betydet noget for dem. Da jeg kom hjem fra julefrokost fredag nat, stod julebordet klart til 2. december med pakker og dug. 

Glæder mig allerede til at stå op i morgen. 

Jul

Jul! Vi er tyvstartet hos os - vi elsker julemusik og julestemning - og nu hvor Mikkel ikke er hjemme, har tonerne af Last Christmas og I en stjerneregn af sne blæst ud af højttalerne siden midt-november.
Lige om lidt går vi ind i december, og så skruer vi en tand mere op for julerierne. 

Jeg kan godt se, at billedet af vores nisselandskab ser lidt sølle ud. Men det er faktisk min yndlingsjuledekoration. Flyvende rensdyr i slangeskindstryk, en pink glimmer Rudolf og stjernen over Jesus. Da børnene var små byggede vi to store tårne af sukkerknalder pyntet med palietter, som tronede flot i fadet, men tidens tand gjorde dem til sølle barakker, så for et par år siden, måtte de ud.

Nisserne og juletræerne er fra mit barndomshjem og det lille Jesus-barn, forældre, vise mænd og dyrene er købt i Argentina på en rejse. Så jeg har mange gode minder i det fad.

Måske får vi i år tid til at bygge et lille skur til den lille familie - det er da lidt tarveligt, at de ikke kan få tag over hovedet. 

Glædelig jul!

Yndlingsdag

Fredag er min yndlingsdag. Man skulle tro, at det ville være lørdag, hvor jeg har fri fra arbejde. Men der ER bare en mere afslappet stemning på arbejdet, eleverne er glade og forventningen til to dage sammen med familien topper det hele. Forventningens glæde.

Vi har en fast tradition i vores familie om fredagen. Vi tager i centeret :-D. Det lyder vildt åndsvagt - det kan vi jo gøre hver dag, hvis vi vil. Men fredag køber børnene (stadig) "Disney-slik" og bruger tid på at finde det helt rigtige. Vi har ikke travlt. Står i kø uden at blive utålmodige.

En fast ting på turen rundt i centeret er at finde aftensmad. Det er den eneste dag i ugen, hvor der ikke står noget på ugens madplan. Det må gerne være ekstra lækkert og for Guds skyld NEMT. Jeg gider simpelthen ikke stå i køkkenet en fredag.

I dag blev det til smørrebrød. Enkelt. Lækkert. Nemt.